Gode råd

Kennel Sennendoa

Lone og Flemming Pedersen - Sollerupvej 30 - 5600 Faaborg - info@sennendoa.dk 

Gode råd

Her finder du link til nogle små film og andre hjemmesider, som giver gode råd om hundeforståelse.

E-bog og mailkursus 

Se de gode on-line tilbud hos DigitalHund.

Hundesprog 

Dansk Kennel Klub har produceret 5 små film om hundesprog. Vi er så heldige, at nogle små sekvenser med Aoli og hendes hvalpe bliver brugt i disse film - det er da meget sjovt og dejligt...


Film 1 - Introduktion


Film 2 - Socialisering


Film 3 - Hundesprog


Film 4 - Hundemøder


Film 5 - Gode råd


Små film 

Dansk Kennel Klub har produceret nogle korte videofilm, med gode råd

- klik på titlen og se dem her.  

- "Skyd ikke hunden"

Hunde og børn 

En hund er i almindelighed glad for børn, hvis den tidligt i hvalpeperioden har haft gode og positive oplevelser med forskellige børn i forskellige aldre.  Det at både opdrætteren og senere hvalpeejeren sørger for at hvalpen får gode oplevelser med børn. Det betyder, at børnene skal lære at respektere og omgås hunden (Det gælder både familiens egne børn og kammerater) og så er det i øvrigt altid de voksnes ansvar, at børn under 8-10 års alderen aldrig er alene med en hund.

- Se DKK´s gode råd om hunde og børn her.

- Se Dyrefondets pjece her

- Sådan hilser man på en hund

- Se også denne hjemmeside www.hej-hund.dk

Dyrefondet har en række andre pjecer og også nogle små film på deres hjemmeside.

NetDyreDoktoren har en række gode råd - Hundeskolen

Hund Med Hensyn også en hjemmeside med små film og gode råd - link her.

Hanhund eller tæve ?


Det er der mange meninger om!

Der er fordele og ulemper ved begge køn. Om man skal vælge det ene køn frem for det andet, er ofte et spørgsmål, der afgøres ud fra ens tidligere hundeerfaring, hvad har man været vant til i familie og omgangskreds. Man kan også tage med i overvejelserne, om naboer, familie og omgangskreds har tæve eller hanhund. Vi mener det vigtigste er, at man køber den hund som matcher og passer ind i familien.


Tæven:

- Kommer i løbetid ca. med 6-9 måneders mellemrum

- Løbetiden varer ca. 3 uger, det kan betyde en del dryp på gulve o.a.

- Under løbetiden skal hun holdes overvåget, hun viger ikke fra selv at opsøge en bejler

- På nogle træningspladser må tæver ikke deltage, når de er i løbetid

- I forbindelse med disse løbetider / hormonudsvingninger, kan hendes humør også svinge

- Ca. 2 måneder efter løbetiden, kan hun blive falsk drægtig

- Tæven kan af natur være "opdragende", som hun ville være for et kuld hvalpe.

  Denne egenskab kan gøre hende mindre overbærende overfor andre hunde og overfor

  børn, der ikke opfører sig 100% ok.

                                                 MYTE:  Tæver er "nemmere"

                                                          Det afhænger meget mere af den enkelte hunds personlighed, end om kønnet.

Hanhunden:

- Er "i løbetid hele tiden". Hvis der kommer en løbsk tæve, så er han klar.

- Det kan gøre, at han er lidt svær at styre i omgang med tæver. Men de fleste hanhunde lader sig kun

  forstyrre, når tæven er i løbetid.

- Hanhunden er lidt mere en "hyggefætter og en fedtmulefyr". Overfor hvalpe har hanhunden oftest en

  utrolig tålmodighed, og er tit meget godmodig overfor børn.

- Fysisk er hanhunden typisk større end tæven. Nogen synes, at han er flottere og "mere hund", andre

  synes, at der er flere kilo og muskler, der trækker i snoren.

- Hanhunden letter ben, når han er kønsmoden. Det kan betyde mange små stop på en gåtur, for der skal

  "mærkes af". Det kan sagtens lade sig gøre, at lære ham, at man ikke letter ben op ad alt.

- Nogle hanhunde kan have en tendens til at være mere dominante og udfordrende overfor eget køn.


Vi anbefaler

Har I en præference og et ønske om det skal være en hanhund eller en tæve, så er det ok.

Vi har anbefalet et par børnefamilier, der skulle have hund for første gang, at vælge en

hanhund. Hanhunden kan være mere stabil og godmodig. Når vi kombinerer dette med,

at vælge en sød og rar hanhund ud fra hvalpetesten, så har det indtil nu givet en god

kombination.

Men vi har også anbefalet en førstegangs-hundeejer med børn, at købe en tæve hos os.

For på det tidspunkt havde vi kun én hanhund i kuldet og så kunne vi ikke vælge den

mest egnede til familien. Det viste sig, at hanhunden også havde været egnet, men

det kan vi først se, når hvalpen er ca. 7 uger.

Vi tror altså mere på, at vælge hund ud fra temperament - både hundens og ejerens. 


            MYTE: Hanhunde er "dominante"

Dominans er et meget indviklet begreb, som man ikke kan slynge ud så generaliserende. Hvad er dominans egentligt?! 

Hvis man mener "selvsikker" - så kan det sagtens være en tæve, der er den mest selvsikre i kuldet!