Om os

Lone

med Aoli og Dondi.

Flemming

D. 1.7.2004 flyttede vi til Sollerupvej 30 - her er mulighed for at "gå helt i hundene" - kun en nabo - stort hus og grund - gode omgivelser - og en stor græsplæne.

Vores allerførste hund var en schæfer. I 1996 fik vi vores første Berner Sennen og så begyndte vores liv at "gå i hundene". Vi valgte at gå til træning i Bernerklubben i Odense - og inden vi fik set os om, var vi instruktører og indvolveret i bestyrelsesarbejdet.


I 2009 fik vi Aoli - vores første Kooiker. Det var hyggeligt at have to racer i huset, indtil vi i oktober 2014 mistede Dondi, vores sidste Berner. I december 2016  fik vi vores Stabyhoun Ellie og har igen to racer i huset.


Vi har et lille hobbyopdræt af Kooikerhondje og Stabyhoun, men vi  tager det meget seriøst og lægger et stort arbejde i det, når vi har hvalpe. Vores hunde indgår i et aktivt liv sammen med os. De lever hos os som familiehunde og er sammen med os inde i huset - når ikke lige vi er sammen i haven, på gåtur eller til hundetræning. Det er kun en gang imellem, at vi har hvalpe - hvilket jo kræver ekstra overskud - og en tæve, der er klar. Når vi har hvalpe går vi helhjertet ind for det og går meget op i, at finde det rigtige hjem til vores hvalpe - men også i at give de kommende hvalpeejere al den vejledning, de måtte have brug for.


Hundetræning bruger vi meget af vores fritid på. Vi er begge uddannede instruktører via Dansk Kennel Klub, har efterhånden mange års erfaring og holder løbende vores viden opdateret med efteruddannelse, kurser, foredrag og lignende. Lone er formand for DKK Faaborg, som  tilbyder hundetræning til alle racer.  En del af træningen foregår i vores baghave.     Desuden har Lone været i bestyrelsen for Dansk Kooiker Club i 2012 - 2019, som formand i perioden 6/11-16 til 30/3-19. Der går selvfølgelig også tid med at holde hus og have.

Lone har været med til at skrive bogen om Berner Sennen og Dansk Kooiker Clubs lille "Håndbog med vejledning og gode råd til den første tid".

Målsætning med avl


Først og fremmest er det en stor kærlighed til hundene, der gør, at vi har valgt at opdrætte.

Når vi opdrætter gør vi vores bedste for at avle sunde hvalpe.
Vores opdræt overholder DKK´s og DKC´s avlsregler og har DKK stambog.

Men vi går også op i, at det skal være hunde med et godt sind. Hvalpene skal jo ud og fungere i nogle familier og så er det lige så vigtigt, at de er omgængelige, som at de er sunde.


Vores baggrund som instruktører og undervisere gør, at vi kan råde og vejlede vores hvalpekøbere. Det starter lige fra

- en snak med hvalpekøberne om de er klar til og indstillet på at få en hund, er det en race der passer til dem, hvad forventer de af en hund ?

- til råd og vejledning om hvordan en hund er, hvordan den skal omgås, hvordan den skal socialiseres, trænes osv.

Det er vigtigt som hvalpekøber at vælge den rigtige hund og stille krav til sin opdrætter
- vi stiller krav til hvalpekøberne.

Hvalpekøbere er ALTID velkomne til at søge gode råd hos os. Vi sælger ikke kun hvalpe - vi opdrætter med kærlighed og sælger "en komplet pakkeløsning" med livslang "back-up" mulighed.

Hvalpesalg


Et hvalpekøb bør bygge på gensidig tillid.


Hvis du gerne vil skrives op til en hvalp hos os, så vil vi gerne vide en masse om dig og hvad du kan tilbyde en hvalp. Hvordan kommer den til at bo, hvilken familie får den, hvilken hverdag/ aktiviteter - hvad skal du bruge hvalpen til. Og har du kendskab til hunde - har du kendskab til racen. Hvad er din adresse, o.s.v.


Men en endelig aftale om at få hvalp hos os, det har vi ikke, før du har besøgt os og vores hunde, og vi har haft en god hundesnak. Både køber og opdrætter skal have lov til at se hinanden an. Du skal også have lov til at sige nej tak. 

Efter besøget giver vi besked, om du kan reservere en hvalp hos 


En hvalp koster hos os kr. 15.000,-  (pr. 2022)

Denne pris inkluderer:

- Sundhedstjek af hvalpen hos dyrlæge,

  med udstedelse af en sundhedsattest

- Hvalpesnor og halsbånd, som passer til den lille hvalp

- Stambog fra Dansk Kennel Klub (DKK)

- Skriftlig købsaftale

- Hjælp og vejledning (og det gælder hele hundens liv)

- Diverse informationsmateriale,
  herunder on-line hvalpekursus fra www.Digitalhund.dk

- Besøg hos hvalpekuldet de første otte uger

- Ormebehandling iht. dyrlægens anbefaling
- Vaccination iht. dyrlægens anbefaling

- ID mærkning med chip

- Registrering i Dansk Hunderegister

- Tæppe fra hvalperummet 

- Og selvfølgelig en godt socialiseret hvalp


Fotoalbum med dem vi savner.