Hjem

Flemming og Lone Pedersen


Vi bor sammen med vores hunde i skønne omgivelser ved Svanninge Bakker og Sollerup Skov.
Kennel Sennendoa er et seriøst hobbyopdræt  af Stabyhoun og Kooikerhondje, med maksimalt to kuld om året. 


Når vi har hvalpe går vi helhjertet ind i det. Vi gør en indsats for at finde det rigtige hjem til vores hvalpe. Med samtaler, besøg og en masse spørgsmål begge veje - forsøger vi at afstemme om hvalpen passer til familien. 


Vores baggrund som instruktører og undervisere gør, at vi kan råde og vejlede vores hvalpekøbere. Det starter lige fra

- en snak med hvalpekøberne om de er klar til og indstillet på at få en hund, er det en race der passer til dem, hvad forventer de af en hund ?

- til råd og vejledning om hvordan en hund er, hvordan den skal omgås, hvordan den skal socialiseres, trænes osv.

Det er vigtigt som hvalpekøber at vælge den rigtige hund og stille krav til sin opdrætter
- vi stiller krav til hvalpekøberne.

Hvalpekøbere er ALTID velkomne til at søge gode råd hos os. Vi sælger ikke kun hvalpe - vi opdrætter med kærlighed og sælger "en komplet pakkeløsning" med livslang "back-up" mulighed.

  

Lone har skrevet e-bøger om Hollandsk Kooikerhondje og om Stabyhoun.

Bøgerne beskriver racerne "på godt og ondt". Du får et godt indblik i, hvad der er specielt for disse racer - og enten kan du overveje om det er den rigtige race for dig - eller måske kan bogen hjælpe dig til bedre forståelse af din Kooiker eller Staby.

Bøgerne kan købes her:

Bogen om Kooikerhondje.


Bogen om Stabyhoun.


For nogle år siden var Lone også med til at skrive bogen

om Berner Sennen.  

Målsætning med avl


Først og fremmest er det en stor kærlighed til hundene, der gør,

at vi har valgt at opdrætte.


Både Stabyhoun og Kooikerhondje er racer, der stammer fra Holland. 
Det er antalsmæssigt små racer. Der er en stor vilje blandt opdrættere til,

at gøre det bedst mulige i opdrætten. Og ligeledes for begge racer gælder det, at vi i dag har adgang til nogle databaser, som giver en masse info om linier, indavl, hvalpekuld, død og  sygdomsforekomster. 


Når vi vælger en hanhund til vores tæver, så er der mange ting, der spiller ind og det er et stort arbejde. Vi vægter meget, at få en kombination med en lav indavls%. Dette kan tjekkes helt tilbage til starten af stambogsføringen i 40erne via disse databaser. Vi vil gerne gøre en indsats for diversiteten i racerne og har et par gange brugt en hanhund, som ikke har været brugt før. 

Hanhunden selv skal være sund og rask, men der skal heller ikke være for mange sygdoms-tilfælde i hans linier. Det skal være en hanhund, der er sød og omgængelig. Han behøver ikke at være en "udstillingsvinder", men også udseendet skal være ok. Ingen hund er perfekt - hanhund og tæve er bedst som match, når de ikke har den samme "svaghed". Til en mørk kooikertæve vælger vi således ikke en mørk hanhund. Der er som sagt mange ting, som skal falde på plads. 


Vi gør vi vores bedste for at avle sunde hvalpe.


Vores opdræt har DKK stambog.




SIDSTE NYT:


Stabyhoun

Vi har pt. ingen planer om staby-hvalpe.


Kooikerhondje  

Jolanda vil blive parret i hendes næste løbetid. Vi forventer, at dette bliver i sensommeren 2025.  


Jeg kan anbefale at læse en af mine on-line bøger om disse to racer.  Det er også en god idé, at møde racen - f.eks. hos en af klubbernes besøgsfamilier. Men vi svarer naturligvis også gerne på dine spørgsmål. 



Venteliste

Hvis du gerne vil på venteliste hos os - så send en mail til 
info@sennendoa.dk
Skriv hvilken race - Kooiker eller Stabyhoun
Søger du en tæve eller en hanhund, eller er du åben for dette.

Hvem er du / familien. Hvor bor du (adresse) og hvordan (hus, lejlighed el.) Har du før haft hund, hvis ja, hvilken race. Hvorfor ønsker du denne race - og hvad kender du til den, o.s.v.

Husk at anføre navn, adresse og tlf.nr. i mailen. 

Du er også velkommen til at ringe, 
men vi vil helst have henvendelser på mail. 


Hvalp fra kennel Sennendoa.


Vi ønsker at vælge de bedst mulige hjem til vores hvalpe. Det er også vigtigt, at du får valgt en race, der
passer til din personlighed og hverdag.
Derfor vil vi gerne have en beskrivelse fra dig, hvis du er interesseret i en hvalp fra kennel Sennendoa.

Skriv gerne en mail, hvor du fortæller, hvad du skal bruge hvalpen til og hvilken hverdag du kan tilbyde en hvalp, hvor bor du, har du haft hund før, hvormange er I i familien o.s.v.


Kender du racen? - ellers sætter vi pris på, hvis du besøger en af klubbens besøgsfamilier.  Både Kooikerklubben og Staby-klubben har besøgsfamilier.


Vi er på Facebook: Kennel Sennendoa

Bliv medlem og få mulighed for sparring med andre ejere af andre Sennendoa-hunde, dele fotos, små hilsener o.a.


Hvalpeplaner:


Ellie har nu haft sit sidste kuld. Så der går nogle år, hvor vi ikke får Stabyhvalpe.


Vi planlægger et kuld Kooikerhondje-hvalpe i 2025, det bliver sandsynligvis først til efteråret.

Hvalpekuld:

Her kan du se lidt info om alle de kuld, vi har haft. 
Under listen af hvalpekuld har vi en lille sjov test.

                                    

S-kuldet - Kooikerhondje - Født 22.03.2024

Far: Blaschke´s Falco DK13387/2017

Mor: Ozalée Du Triskel des Elfes DK16911/2018
2 tæver og 5 hanhunde.
Sennendoa´s Smiley Snoopy De Kooi

Sennendoa´s Smutti Skyler De Kooi

Sennendoa´s Santo De Kooi

Sennendoa´s Simba De Kooi

Sennendoa´s Sir Ozzy De Kooi

Sennendoa´s Saga De Kooi

Sennendoa´s Sela Vie De Kooi

Fotoalbum for S-kuld.



R-kuldet - Stabyhoun - Født 14.03.2024

Far: Pilgrim DK00943/2017
Mor:Stabyworld´s Ziel Ellie Fan Duplo,DK18254/2016
1 hanhund.   Sennendoa´s Radar Husky Fan Bij
Fotoalbum for R-kuld.



Q-kuldet - Kooikerhondje - Født 08.11.2023

Far:  Pablo Di Casa Hesselink

Mor: Sennendoa´s Jolanda De Kooi
store fine hvalpe. 2 tæver og 1 hanhund
Sennendoa´s Quba De Kooi 

Sennendoa´s Quni De Kooi

Sennendoa´s Queen Jackie De Kooi

Fotoalbum Q-kuldet



P-kuldet - Stabyhoun - Født 14.03.2023

Far: Pilgrim DK00943/2017

Mor: Sennendoa´s Lexi Fan Bij, DK08191/2020
6 store fine hvalpe. 4 tæver og 2 hanhunde.
Sennendoa´s Petri Fan Bij

Sennendoa´s Perle Fan Bij

Sennendoa´s Pixi Mille Fan Bij
Sennendoa´s Pelle Fan Bij

Sennendoa´s Panne Fan Bij

Sennendoa´s Pepsi Fan Bij

Fotoalbum P-kuldet


O-kuldet - Kooikerhondje - Født d. 28.07.2022

Far: Bel´tars Alwin of Jesíng DK17821/2015

Mor: Ozalée Du Triskel des Elfes DK16911/2018

7 hvalpe blev d. 28.7. taget ved kejsersnit. Den første hvalp havde lagt sig på tværs og var meget stor.  Så det blev 6 dejlige hanhunde og en enkelt tæve.
Sennendoa´s O´Maggie De Kooi

Sennendoa´s O´Marley De Kooi

Sennndoa´s Obama De Kooi

Sennendoa´s Ozzy De Kooi

Sennendoa´s Ollie De Kooi

Sennendoa´s Odin De Kooi

Sennendoa´s Oakley De Kooi

Fotoalbum for O-kuldet


N-kuldet - Stabyhoun - Født d. 15.3.2022

1 tæve og 1 hanhund.  Nexa og Nemo.

Far: Røgild´s Newton Fenja Kerst Tys, DK 18764/2017

Mor: Stabyworld´s Ziel Ellie Fan Duplo, DK18254/2016
Fotoalbum N-kuld


M-kuldet - Kooikerhondje - Født d. 23.3.2021.

3 tæver og 5 hanhunde; Melvin, Meeko, Milan, Mikki, Mister Foxy og Maggie, Miss Nova, Miss Philomina.  

Far: Dexter, DK18477/2014 
Mor: 
Ozalee du Triskel des Elfes, DK16911/2018

Fotoalbum M-kuld

Hvalpesalg


Et hvalpekøb bør bygge på gensidig tillid.


Hvis du gerne vil skrives op til en hvalp hos os, så vil vi gerne vide en masse om dig og hvad du kan tilbyde en hvalp. Hvordan kommer den til at bo, hvilken familie får den, hvilken hverdag/ aktiviteter - hvad skal du bruge hvalpen til. Og har du kendskab til hunde - har du kendskab til racen. Hvad er din adresse, o.s.v.


Men en endelig aftale om at få hvalp hos os, det har vi ikke, før du har besøgt os og vores hunde, og vi har haft en god hundesnak. Både køber og opdrætter skal have lov til at se hinanden an. Du skal også have lov til at sige nej tak. 

Efter besøget giver vi besked, om du kan reservere en hvalp hos 


En Staby-hvalp koster hos os  kr. 16.000,- (pr. 2024)

En Kooikerhvalp koster hos os kr. 17.000,-  (pr. 2024, inkl. nogle at de helt nye tests.)

Denne pris inkluderer:

- Sundhedstjek af hvalpen hos dyrlæge,

  med udstedelse af en sundhedsattest

- Hvalpesnor og halsbånd, som passer til den lille hvalp

- Stambog fra Dansk Kennel Klub (DKK)

- Skriftlig købsaftale

- Hjælp og vejledning (og det gælder hele hundens liv)

- Diverse informationsmateriale,
  herunder on-line hvalpekursus fra www.Digitalhund.dk

- Besøg hos hvalpekuldet de første otte uger

- Ormebehandling iht. dyrlægens anbefaling
- Vaccination iht. dyrlægens anbefaling

- ID mærkning med chip

- Registrering i Dansk Hunderegister

- Tæppe fra hvalperummet 

- Og selvfølgelig en godt socialiseret hvalp


L-kuldet - Stabyhoun - Født d. 4.4.2020.

2 tæver og 3 hanhunde 

Stabyfryske Gerlof von Frytze Jurre (kaldet Vito), er den stolte far. Han kan ses  på den danske hanhundeliste. 
Mor: Stabyworld´s Ziel Ellie Fan Duplo, DK18254/2016

Fotoalbum for L-kuldet

Fil vedr. L-kuldet


K kuldet - Stabyhoun - Født 1.5.2019.

K kuldet           Fotoalbum for K-kuldet

D. 1. maj fødte Ellie 8 fine hvalpe.

Mor: Stabyworld´s Ziel Ellie Fan Duplo, DK18254/2016

Far:  Røgild´s Hassel Abe Cindy, DK07594/2015
3 tæver og 5 hanhunde:  Kajsa, Kenzie, Kenya, Kingsley Milo, Kosmo Lucky, Kooper Eddie, Kodi, Koby Max.

J kuldet - Kooikerhondje -  Født d. 2.3.2019

Klik for FOTOALBUM J-kuldet

Mor: Sennendoa´s Ivalo Fenja De Kooi, DK00215/2017
Far: Wassikoi´s Bailey, DK05535/2014

3 tæver og 3 hanhunde.  Jolanda, Jennah, Josi Frigg, JayJay Cody, Jackpot Jones, Jilli Tjilli.
Nr. 3 og 7 klarede ikke fødslen. Første hvalp blev født kl. 15.24 og sidste kl. 18.

I kuldet

Født d. 03.12.2016

Wakanda fik 6 hvalpe. To hanhunde og fire tæver.

Ivalo Fenja, Ima Penny, Iris Sif, Indian Ziba, Inka (Walter), Iffy (Thor),

H kuldet

Født d. 13.06.2016

Aoli fik 4 hvalpe. Tre hanhunde og en tæve.

Happy Cody, Herman, Hugo og Heldie Freja

G kuldet

Født d. 08.02.2015

Aoli fik 4 hvalpe. En hanhund og tre tæver.

Gela, Galadriel Joy, Gaia og Gizmo

F kuldet

Født d. 09.05.2014

Aoli fik 4 hvalpe. En tæve og tre hanhunde.

Fagus, Fine Tia, Frede og Felix

E kuldet

Født d. 06.12.2012

Aoli fik 4 hvalpe. En tæve og tre hanhunde.

Enya 245g, Eno 237g, Erann Buster 259g og Eddie 260g i fødselsvægt.

D kuldet - Berner

Født d. 23.12.2009

Ka´Limbos Lady Madonna (Lilo) 16712/2005

fik 4 hvalpe.

Donna, Debbie Ella, DeeJay (Obi) og Dezmo.

Se fotoalbum for D-kuldet.

Vægt                 fødsel: 1 uge:  2 uger:

1. hvalp - tæve, 612 g   890g   1312g

2. hvalp - han,   612 g   815g   1127g

3. hvalp - tæve, 577 g   870g   1222g

4. hvalp - han,   644 g   840g   1105g

C kuldet - Berner

Født d. 12.05.2009

Lilo fik 6 hvalpe. Carisma, CisMee (Axi), Colina (Vilma), Calvin, Cilroy, Cosmee (Messi)

Far: Wilson Storm van´t Rijenspark

B kuldet - Berner

Født d. 29.05.2003

Cherie fik 2 hvalpe.

Bijou og Bonnie Layla

A kuldet - Berner

Født d. 06.05.2002

Cherie fik 6 hvalpe.
Aika, Addi, Amigo, Amy, Andy, Asmus

Se fotoalbum for A-kuldet 

KLAR TIL AT FÅ EN HUNDEHVALPE ?

..... er du i tvivl, så se om du kan gennemføre en hvalpetræningslejr med et smil.


- Fordel kold æblejuice på boligens tæpper og gå derefter barfodet rundt i nattens mulm og mørke.


- Stil vækkeuret til kl. 4.00. Når vækkeuret ringer, løber du hurtigt udenfor huset og råber "tis tis... dygtig hund... tis, tis... dygtig hund". Øvelsen skal kunne udføres uden blå mærker.


- Fordel en god håndfuld hundehår i dit nyvaskede sengetøj. Til mørkt betræk skal du bruge lyse hundehår, til lyst betræk, skal du bruge mørke hundehår. Væn dig til den rare kløende følelse og den gennemtrængende lugt af våd hund.


- Brug 30 minutter til at lege "grib bolden" med en våd tennisbold.


- Løb barfodet ud i sneen for at lukke havelågen. Denne øvelse skal du kunne udføre uden at bruge bandeord.


- Vælt en kurv med rent vasketøj og spred tøjet ud over bryggersgulvet. Træd på tøjet og kast det rundt i hele rummet. Tøjet skal herefter samles, sorteres og lægges sammen. Øvelsen skal udføres 4 gange i træk.


- Inviter svigerfamilien til middag. Inden middagen skal du placere et par brugte underbukser midt i stuen. Øv dig i at fjerne underbukserne uden at gæsterne bemærker dette.


- Tænd for din favorit TV-serie. 4 minutter før afsnittets afslutning (lige før det allermest spændende) skal du hurtigt løbe ud i bryggerset, mens du kærligt hvisker: "Nej skatter... du skal gøre det udenfor." Smil, mens du går glip afsnittets afslutning.


- Stå tidligt op og fordel kold chokoladepudding på boligens tæpper - lad buddingen sidde og forsøg herefter at fjerne den når du kommer træt hjem fra arbejde. Øvelsen skal udføres medens du fornøjeligt fløjter: "Må man få hunden med sig op i himlen....."


- Snup en skruetrækker og lav en række huller i benene på dit spisebord. Gør dette uden at græde.

Opdræt af Hollandsk Kooikerhondje og Stabyhoun


Vores hunde:

Ozalée, 11.05.2018, DK16911/2018
se fotos

DK18254/2016 StabyWorld´s Ziel Ellie Fan Duplo

Ellie, vores Stabyhoun

Billeder af Ellie

Sennendoa´s Jolanda de Kooi,
Født 02.03.2019, DK05244/2019

Se fotos

Sennendoa´s Sela Vie de Kooi,
Født 22.03.2014,

Sennendoa´s Lexi Fan Bij, DK08191/2020


Lexi klarer sig fint til rallyprøver og er også aktiv som Hund og Barn underviser på skoler. 
Lexi har haft to dejlige kuld hvalpe og skal sikkert have et kuld igen - måske i 2025.
Hun bor hos vores datter. 

Hvis du gerne vil skrives op til en af disse hvalpe,

så send en mail til:   

Maiken Egekvist,

Kennel-Egekvist@hotmail.com

Lexi
Lexi
Lexi
Lexi
Til sportræning
Til sportræning
Til rallytræning
Til rallytræning
Rally
Rally
Rallypræmie
Rallypræmie
Lexi´s første hvalpekuld
Lexi´s første hvalpekuld
Lexi´s første hvalpekuld
Barn og Hund undervisning
Barn og Hund undervisning

Her i vores GODE RÅD finder du diverse link til nogle små film og andre hjemmesider, som giver gode råd og vejledning. Der er meget information "på nettet" og det er vigtigt, at sortere - for der er også meget dårlig information både på nettet og i hundebøger. 

Vi har også selv skrevet lidt - f.eks. "Hanhund eller tæve"?

Bog om Kooikerhondje og om Stabyhoun

Lone har skrevet e-bøger om Hollandsk Kooikerhondje og Stabyhoun. Disse bøger beskriver racerne "på godt og ondt", så du får et godt indblik i, hvad der gør disse racer specielle - og enten kan du overveje om det er den rigtige race for dig - eller bogen kan hjælpe dig til bedre forståelse af din hund..
Bøgerne kan købes her:
Bogen om Kooikerhondje.


Bogen om Stabyhoun.


E-bog og mailkursus 

Se de gode on-line tilbud hos DigitalHund. 

F.eks. gratis "Sådan får du en træt hund" og dette spændende "Gå pænt - kursus"


Hundesprog 

Dansk Kennel Klub har produceret 5 små film om hundesprog. Vi er så heldige, at nogle små sekvenser med Aoli og hendes hvalpe bliver brugt i disse film - det er da meget sjovt og dejligt...


Film 1 - Introduktion


Film 2 - Socialisering


Film 3 - Hundesprog


Film 4 - Hundemøder


Film 5 - Gode råd


Hunde og børn 

En hund er i almindelighed glad for børn, hvis den tidligt i hvalpeperioden har haft gode og positive oplevelser med forskellige børn i forskellige aldre.  Det at både opdrætteren og senere hvalpeejeren sørger for at hvalpen får gode oplevelser med børn. Det betyder, at børnene skal lære at respektere og omgås hunden (Det gælder både familiens egne børn og kammerater) og så er det i øvrigt altid de voksnes ansvar, at børn under 8-10 års alderen aldrig er alene med en hund.

- Se DKK´s gode råd om hunde og børn her.

- Se Dyrefondets pjece her

- Sådan hilser man på en hund

- Se også denne hjemmeside www.hej-hund.dk

Hund Med Hensyn også en hjemmeside med små film og gode råd - link her.

Hanhund eller tæve ?


Det er der mange meninger om!

Der er fordele og ulemper ved begge køn. Om man skal vælge det ene køn frem for det andet, er ofte et spørgsmål, der afgøres ud fra ens tidligere hundeerfaring, hvad har man været vant til i familie og omgangskreds. Man kan også tage med i overvejelserne, om naboer, familie og omgangskreds har tæve eller hanhund. Vi mener det vigtigste er, at man køber den hund som matcher og passer ind i familien.


Tæven:

- Kommer i løbetid ca. med 6-9 måneders mellemrum

- Løbetiden varer ca. 3 uger, det kan betyde en del dryp på gulve o.a.

- Under løbetiden skal hun holdes overvåget, hun viger ikke fra selv at opsøge en bejler

- På nogle træningspladser må tæver ikke deltage, når de er i løbetid

- I forbindelse med disse løbetider / hormonudsvingninger, kan hendes humør også svinge

- Ca. 2 måneder efter løbetiden, kan hun blive falsk drægtig

- Tæven kan af natur være "opdragende", som hun ville være for et kuld hvalpe.

  Denne egenskab kan gøre hende mindre overbærende overfor andre hunde og overfor

  børn, der ikke opfører sig 100% ok.

                                                 MYTE:  Tæver er "nemmere"

                                                          Det afhænger meget mere af den enkelte hunds personlighed, end af kønnet.

Hanhunden:

- Er "i løbetid hele tiden". Hvis der kommer en løbsk tæve, så er han klar.

- det kan gøre, at han er lidt svær at styre i omgang med tæver. Men de fleste hanhunde lader sig kun

  forstyrre, når tæven er i løbetid.

- Hanhunden er lidt mere en "hyggefætter og en fedtmulefyr". Overfor hvalpe har hanhunden oftest en

  utrolig tålmodighed, og er tit meget godmodig overfor børn.

- Fysisk er hanhunden typisk større end tæven. Nogen synes, at han er flottere og "mere hund", andre

  synes, at der er flere kilo og muskler, der trækker i snoren.

- Hanhunden letter ben, når han er kønsmoden. Det kan betyde mange små stop på en gåtur, for der skal

  "mærkes af". Det kan sagtens lade sig gøre, at lære ham, at man ikke letter ben op ad alt.

- Nogle hanhunde kan have en tendens til at være mere dominante og udfordrende overfor eget køn,
  det er vigtigt at komme godt igennem teenagealderen, hvor dette kan udvikle sig.


Vi anbefaler

Har I en præference og et ønske om det skal være en hanhund eller en tæve, så er det ok.

Vi har anbefalet et par børnefamilier, der skulle have hund for første gang, at vælge en

hanhund. Hanhunden kan være mere stabil og godmodig. Det skal naturligvis være en hvalp, der er rolig og sød i hvalpekuldet - ikke en hvalp, der opfører sig som "en bølle".

Men vi har også anbefalet en førstegangs-hundeejer med børn, at købe en tæve hos os.

For på det tidspunkt havde vi kun én hanhund i kuldet og så kunne vi ikke vælge den

mest egnede til familien, der var ikke nogen at vælge imellem. Det viste sig, at hanhunden også havde
været egnet, men 
det kan vi først se, når hvalpen er ca. 7 uger.


            MYTE: Hanhunde er "dominante"

Dominans er et meget indviklet begreb, som man ikke kan slynge ud så generaliserende. Hvad er dominans egentligt?! 

Hvis man mener "selvsikker" - så kan det sagtens være en tæve, der er den mest selvsikre i kuldet!